Du skal følge flokken

Jeg er begyndt at løbe om morgenen igen. Det er en skøn fornemmelse, når jeg på vej på arbejde møder alle løberne - der har jeg været. Og jeg skal heller ikke hjem og træne, det er gjort - aahh.

Men i dag skete der noget meget usædvanligt, da vækkeuret ringede - det regnede!! Det er første gang i lang tid det har regnet her, og så siden i går, nærmest uden ophold. Det virkede dog ikke som om det var så slemt, så på med tøjet, og afsted gik det.

Jeg havde ikke løbet ret langt, før det gik op for mig, at det selvfølgelig regnede mere end jeg først havde regnet med (ha ha). Jeg fortsatte lidt, men begyndte så at lede efter "genveje", så jeg kunne komme hurtigere hjem, og alligevel sige, at jeg havde været ude at løbe.

Bedst som jeg overvejer hvilken nem udvej jeg skal tage, hører jeg kvindestemmer bag mig. Jeg vender mig, og på en tværgående vej kommer to kvinder løbende, også på deres morgentur, tilsyneladende helt upåvirket af regnen.

Det er noget jeg prøver at gøre, se på andre, som gør de ting jeg gerne vil, og tænke "hvis de kan, så kan jeg også", og så følge efter.

Det er ikke altid let, og man skal huske at følge dem, man bliver trukket op af, ikke ned af.

Husker du også at følge dem, som trækker dig op?