Hvad kan du lære af Marie Kondo i forhold til vægttabsvaner?
Her er 9 ting, som oprydning og vaneændringer har til fælles |
Den handler om Marie Kondo og hendes oprydningsprincipper, og disse principper overfører man så til minimalisme. Jeg mener godt, at man kan overføre principperne til vægttab og sunde vaner. Så jeg vil erstatte ordet ”minimalisme” med ”sunde vaneændringer”
1. Sunde vaneændringer handler om at rydde op
Her tænker jeg først og fremmest på det du har i dine køkkenskabe og køleskab. Tag et kritisk kig ind i alle skabe – det du ser derinde, er det noget, som er godt for dig at spise eller skidt for dig? Er det skidt – så smid det ud, og lov dig selv ikke at købe det igen.2. Sunde vaneændringer handler om at købe mindre
Og her er det selvfølgelig mindre af det usunde, men du kan også tolke det som mindre forarbejdede madvarer, som for eksempel færdigretter. For det første er der som regel tilført en masse E-numre og for det andet indeholder færdigretter ofte også flere tomme kalorier, både i form af kulhydrater og fedt.3. Sunde vaneændringer er din pengepungs bedste ven
Hvis du skærer alt det usunde og overflødige væk, vil du spare penge. Penge, som du i stedet vil kunne bruge på grøntsager, også gerne økologiske.4. Sunde vaneændringer er miljøets bedste ven
Jo mere fødevarer er forarbejdede – og her tænker jeg både på færdigretter, men også slik og chips – des mere belaster det miljøet.5. Minder lever i hjertet, ikke i ting
Denne her falder måske lidt udenfor kategori, men jeg vælger at tolke denne som at vi spiser på vores følelser. Vi ved hvor godt vi får det, når vi lige får denne lille nydelse, men bagefter får vi det værre.6. Sunde vaneændringer giver mere tid
Når du skal handle, og allerede her ved, at du ikke skal overveje slik, chips eller færdigvarer, er det meget lettere og hurtigere at komme igennem supermarkedet. Du har simpelthen besluttet, at du ikke skal have noget af det usunde. En sundere livsstil giver også mere overskud, mentalt såvel som fysisk, og på den måde kan man også sige, at du får mere tid.7. Less is more
Her tænker jeg på, at du måske har brug for at belønne dig selv ind i mellem eller ”synde”. Hvis du for eksempel kan lide mørk chokolade og du kan aftale med dig selv, at du kun spiser et lille stykke hver dag, vil du nyde den bid så meget desto mere.Så tænk over det – er der noget du kan belønne dig selv med i små portioner, som ikke er helt så belastende for dit vægttab? Så kan det ofte være bedre end at gå helt amok, når det bliver for meget at skulle undvære det usunde helt.
8. Du bliver bevidst om dine køb
Denne her er vist i høj grad selvforklarende i forhold til mad, for når du fokuserer på at købe sundt og uforarbejdet, bliver du selvfølgelig bevidst om dine køb.9. Sunde vaneændringer lærer dig, hvad der virkelig betyder noget
Jeg hørte en klog mand sige, at når vi gør det vi godt ved vi ikke bør gøre, så giver vi os selv en kortvarig nydelse, til gengæld får vi en langvarig smerte. Det er den lette løsning.I stedet bør vi vælge den kortvarige smerte = at sige nej til det usunde vi har lyst til her og nu – mod til gengæld at få langvarig nydelse i form af et bedre og sundere liv – og for dig, forhåbentlig en graviditet.
Hvis du kan bruge nogle af disse ting, så find en måde at indarbejde dem i din hverdag på.
Har du kommentarer, spørgsmål eller emner du kunne tænke dig at jeg skrev om, er du velkommen til at besvare denne mail.
Mange hilsner Pia
0 kommentarer
Skriv en kommentar