Hvorfor dit mål skal være SMART og hvordan det bliver det
Når først du har besluttet dig for at gøre noget ved dine vaner og leve sundt, er det næste punkt at sætte dig et mål.
Og udover det skal være SMART (og nej, det er ikke fordi jeg råber), er det også først og fremmest vigtigt at have styr på dit Hvorfor.
Hvis jeg spørger dig hvorfor du gerne vil tabe dig, vil dit svar sandsynligvis være ”Fordi jeg gerne vil være gravid og blive mor”. Men hvis du skal have styr på dit Hvorfor, slutter det ikke her.
Så det næste spørgsmål må så blive: ”Hvorfor vil du gerne være mor?”. Her kan der jo være mange svar, og for mit eget vedkommende ville jeg for eksempel have svaret: ”Fordi jeg godt vil opleve den følelse, at der er et menneske, som er vigtigere end mig selv”. Her er vi så nede i en følelse, og det er denne følelse, som vi skal holde fast i, når det bliver hårdt.
For dig kan der jo sagtens være andre grunde, og så er det vigtigt for dig at finde frem til den følelse, som gør, at du vil give afkald på det usunde, for at nå dit mål.
Men udover at du skal have styr på dit Hvorfor, skal dit mål også være SMART (nej, jeg råber stadig ikke :-)
Det står for
S – specifikt
M – målbart
A – attraktivt
R – realistisk
T – tidsbestemt
Det betyder, at du ikke bare skal sige: ”Jeg vil gerne tabe mig”, men i stedet ”Jeg vil gerne tabe mig 10 kg. i løbet af de næste 3 måneder.
Du kan sikkert godt høre, at ikke nok med at det både er specifikt, målbart, attraktive, realistisk og tidsbestemt, så er det også meget lettere at gå i gang med, netop af samme årsager.
Og når nu du har dit overordnede mål, så er det også meget lettere at lave delmål. Måske vil du tabe dig 4 kg. hver af de første to måneder, hvor det som regel går hurtigst, og så 2 kg. den sidste måned. Så har du 3 delmål, og hvad gør man når man har nået et mål – hel- eller delmål? – man fejrer selvfølgelig! Det her er noget vi tit glemmer, men faktisk ret vigtigt, for det er med at motivere dig til at fortsætte. Når du synes det bliver for hårdt og kedeligt, så tænk på den belønning, som venter i den anden ende.
I denne uge taler jeg om netop dette i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/morgenbevaegelsen/, når jeg er ude og gå.
Hvis du vil være med og få gratis inspiration 5 dage om ugen, så kom og vær med i gruppen.
Hilsen Pia, din vaneguide
0 kommentarer
Skriv en kommentar